Documentation Assistant

Vi søger en analytisk og detaljeorienteret Documentation Assistant, der kan bidrage til at varetage en række administrative funktioner og skabe flow i de interne processer. Stillingen er en attraktiv mulighed for at blive en del af en veldrevet virksomhed, der har fokus på solenergi.

Nordic Solar A/S er på en vækstrejse og vi har derfor brug for flere interne ressourcer, der kan skabe struktur og gøre processerne mere smidige. Dine ansvarsområder som Documentation Assistant kan sammenfattes til:

  • Løbende arkivering og håndtering af dokumentation, herunder tilsikrer du et effektivt dokumentflow og sikrer, at dokumenthånteringen bliver opfyldt, ligesom du laver dag-til-dag arkivering og forbereder nye projektmapper m.m.
  • Håndtering af historik og eksisterende dokumentation, bl.a. i form af oprydning og strukturering af gamle projekter, sortering af dokumenter og tilsikring af, at standard selskabsdokumentation foreligger under de enkelte selskaber
  • Dokumenthåndtering ved nye transaktioner og overtagelse af projekter.

I forbindelse med ovenstående ansvarsområder arbejder du løbende på at forbedre den fremtidige dokumenthåndtering, herunder sikrer du korrekt struktur, sprog og navngivning, samt tjekker for dubletter, rydder op mm. Du kan desuden forvente at skulle varetage en række ad-hoc opgaver, såsom at introducere nye medarbejdere til systemet, arkiv/SharePoint og dokumenthåndteringen.

Stabil og struktureret Documentation Assistant
For at kunne varetage stillingen som Documentation Assistant forestiller vi os, at du har en kontoruddannelse, eksempelvis med speciale i administration, eller at du har en anden relevant uddannelse indenfor f.eks. informationsforvaltning og records management. Du har desuden +2 års erfaring fra lignende stilling, gerne fra en større institution, hvor du har beskæftiget dig med dokumenthåndtering og arkivering. I forlængelse heraf, har du erfaring med dokumenthåndteringssystemer, ligesom du har erfaring med overgangen fra et system til et andet, og den dertilhørende oprydningsproces. Erfaring med SharePoint anses som en fordel, men ikke et krav. Dokumenthåndteringen foregår primært på engelsk, og vi har derfor behov for at du er flydende i engelsk i skrift og tale.

Selvstændig kandidat, der elsker struktur og har sans for sprog
Du er detaljeorienteret, struktureret og har en udpræget analytisk sans, hvilket gør dig i stand til at se tendenser og skabe sammenhæng i dokumenter og mapper. Du trives i samarbejde med dine kollegaer og kender dine egne styrker og svagheder i forhold til din faglighed. Du har gode kommunikative evner, som gør dig i stand til at kommunikere med dine kollegaer, så i sammen kan få løst opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Endeligt er du nysgerrig og leder altid efter mere intelligente måder at løse opgaverne på.

Nordic Solar A/S tilbyder
Som Documentation Assistant hos Nordic Solar A/S bliver du først og fremmest en del af en succesfuld virksomhed. Markedet for solenergi har, på globalt plan, et stort uforløst potentiale, hvorfor virksomheden forventer en markant vækst i fremtiden. Endelig bliver du en del af en god arbejdsplads med en flad struktur, hvor en sund kultur og et rummeligt arbejdsmiljø er nøgleord. Nordic Solar A/S er således kendetegnet ved en ekstrem høj faglighed samt en høj medarbejdertrivsel.

Som Documentation Assistant bliver du en del af vores juridiske afdeling, hvor du kommer til at referere til og samarbejde med advokatsekretæren.

Om Nordic Solar A/S
Nordic Solar A/S er et energiselskab ejet af private investorer. Siden etableringen i 2010 har virksomheden haft fokus på bæredygtig energi kombineret med et attraktivt afkast.

I Nordic Solar A/S arbejder man målrettet på at skabe det bedste og mest professionelle selskab inden for solenergi i Danmark, herunder at sikre vækst og indtjening hos investorerne. Virksomheden prioriterer desuden at skabe en spændende og udviklende arbejdsplads for alle medarbejdere.

Nordic Solar A/S har lavet transaktioner for mere end DKK 4 mia. i 10 forskellige europæiske lande og er blandt de 50 største porteføljer i Europa. I 2020 producerede virksomheden desuden 300 MWt grøn strøm svarende til omtrent 86.000 husstandes årlige elforbrug eller 160.000 ton udledning af CO2. På sigt har selskabet ambitioner om at etablere nye investeringskoncepter inden for solenergi, så virksomhedens vækst og udvikling sikres uden afhængigheden af én kunde.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at følge linket Søg stillingen og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV.

Søg stillingen