Lego er ikke helt tilfreds med, hvor hurtigt det går med at gøre virksomheden og dens aktiviteter bæredygtige. LEGO Gruppen fortæller i en pressemeddelelse, at de vil investere op til 2,5 milliard kroner over tre år i at få fart på deres aktiviteter inden for bæredygtighed og socialt ansvar.
»Vi må ikke glemme de fundamentale udfordringer, som de kommende generationer står overfor. Det er afgørende, at vi handler nu for at beskytte planeten og kommende generationer. « Udtaler Niels B. Christiansen, adm. direktør i Lego-koncernen. Kilde: CSR.dk