Første spadestik mandag 23. maj kl. 11:
Nordic Solar sætter fokus på biodiversitet med ny solpark på Als
Nordic Solar vil have mere fokus på biodiversitet i solparker. Den danske solenergivirksomhed tager 23. maj 2022 første spadestik til en ny stor solpark på Als, der er udviklet med et særligt hensyn til biodiversitet i området omkring parken. Ved et arrangement i Lysabild mandag kl. 11 vil Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen, biodiversitetskonsulenter og Nordic Solar tage første spadestik til den nye sønderjyske solpark.
Nordic Solar tager 23. maj 2022 første spadestik til en ny solpark i Lysabild på Als. Parken, som har et særligt fokus på biodiversitet, har en kapacitet på 33 MWp, og skal forsyne 9.000 husholdninger med grøn elektricitet.
Efterspørgslen på solenergi er i eksplosiv stigning, men med den voldsomme efterspørgsel, kommer der samtidig et behov for enorme landarealer. Derfor er det ifølge Nordic Solar vigtigt at tage mest muligt hensyn til biodiversiteten omkring fremtidens mange solparker.
“Solparker dækker enorme arealer, og vi har en ambition om at skabe solparker, der tager mest muligt hensyn til biodiversiteten og naturen, i og omkring dem. Vi har rigtig mange muligheder for at skabe et sundt miljø for planter, dyr og insekter, og vi glæder os til at sætte en ny standard indenfor solparker med vores kommende flagskib i Lysabild på Als,” fortæller Glenn Aagesen, COO hos Nordic Solar, om Lysabild-solparken, der forventes færdigbygget senere på året.
Arrangement mandag 23. maj kl. 11
Ved et arrangement i Lysabild mandag kl. 11 vil borgmester Erik Lauritzen, biodiversitetskonsulenter og Nordic Solar være til stede. Her er pressen og offentlighed velkomne.
Biodiversitet 2.0
Parken bliver den første af slagsen i Danmark og opføres i samarbejde med rådgivningsfirmaet Mols Consulting, der har mange års erfaring indenfor natur- og miljøplanlægning. Omkring parken vil de blive plantet levende hegn, der vil afskærme for indsyn til solparken fra omkringliggende beboelse, og der vil blive genetableret vandhuller og placeret fældede træstammer omkring solcellerne, til glæde for forskellige insekter og dyr. Ifølge Glenn Aagesen, kommer parken til at levere mere natur, end der var i forvejen: “Vi har på Lysabild, intensiveret vores fokus på biodiversitet og vi stiller sammen med førende partnere på området skarp på, hvorledes vi kan bidrage med mere natur end det, vi optager for solpark-installationen. I Lysabilds tilfælde kommer vi til at levere mere natur tilbage, end der oprindeligt var på området, samtidigt med at vi producerer grøn energi til forbrugerne,” afslutter COO Glenn Aagesen.
Arrangementet 23. maj kl. 11 foregår hvor solparken bygges på Lille Mommarkvej 41, 6470 Sydals.
Giv venligst besked, hvis deltagelse ønskes eller der ønskes interview.
For yderligere information, kontakt:
Head of Communication & Sustainability, Camilla Rose
Tlf. +45 28 19 29 09, [email protected]
Om Nordic Solar A/S:
Nordic Solar er en solenergivirksomhed, der udvikler, bygger og driver solparker i industriel skala over hele Europa. Selskabet er beliggende i København, er ejet af mere end 650 aktionærer og beskæftiger 60 medarbejdere med otte forskellige nationaliteter. Siden Nordic Solar blev etableret i 2010, har virksomheden fokuseret på, at den bæredygtige solenergi har leveret afkast til virksomhedens aktionærer og grøn el til slutbrugerne. I dag ejer Nordic Solar solparker med en samlet kapacitet på 326 MWp over hele Europa. www.nordicsolar.eu