Bestyrelsen bag

Nordic Solar selskaberne

Filmen om Nordic Solar

Bestyrelsen varetager investorernes interesser med fokus på risikostyring, samt løbende tilpasning af investeringsstrategien. Nøglebegreberne i dette arbejde er en langsigtet, grundig og realistisk tilgang til investeringerne, hvor målet er kvalitet frem for kvantitet. Bestyrelsen skal godkende alle væsentlige beslutninger.

Bestyrelse og direktion

Bestyrelsen har til opgave at være sparringspartner for direktionen og sikre gennemførelse af selskabets investeringspolitik. Bestyrelsen sikrer, som aktionærernes repræsentanter, at alle investeringsbeslutninger følger investeringspolitikken. Direktionen kan således ikke foretage investeringer uden at bestyrelsen har vurderet og godkendt dem. Bestyrelsen vælges årligt på den ordinære generalforsamling.

Christian Sagild
Christian SagildFormand
Christian har en solid finansiel baggrund. Han er uddannet aktuar fra Københavns Universitet og har haft en lang karriere indenfor pensions- og forsikringsbranchen.

Han har været ansat i Topdanmark siden 1996, fra 1998 som administrerende direktør for Topdanmark Life Insurance, og i perioden 2009-2018 var han koncernchef for Topdanmark.

Christian fokuserer nu på bestyrelsesposter og er i dag bestyrelses- medlem i:

  • Danske Bank A/S
  • Royal Unibrew A/S
  • Ambu A/S
  • Blue Ocean Robotics A/S
  • og bestyrelsesformand i Nordic Solar Energy A/S samt Nordic Solar Global A/S.

Christian er investor i Nordic Solar Energy A/S.

Marinus Boogert
Marinus BoogertNæstformand
Marinus har over 20 års erfaring indenfor solenergiindustrien, f.eks. fra Shell Solar, og er grundlægger og CEO af Onestone Solar Holding BV, samt administrerende direktør for Libra Cleantech Projects BV i Holland.

Udover at have en solid forståelse for branchen har Marinus også en Master of Business fra University of Groningen. 

Marinus er medstifter af Nordic Solar Energy A/S i 2010 og medejer af administrations-selskabet Nordic Solar Management A/S, der driver Nordic Solar Energy A/S og Nordic Solar Global A/S. Marinus er også næstformand for bestyrelsen i Nordic Solar Energy A/S samt Nordic Solar Global A/S. Marinus er investor i Nordic Solar Energy A/S.
Nikolaj Hoff
Nikolaj HoffAdm. direktør
Nikolaj har over 20 års erfaring med investeringer og virksomhedsdrift og har arbejdet for AT Kearney, IC Companys, Velux Gruppen og SR Private Brands.

Nikolaj er cand.polit. fra Københavns Universitet, og har de seneste 13 år drevet investeringsselskaber. I 2010 grundlagde Nikolaj Nordic Solar Energy og han ejer i dag majoriteten af Nordic Solar Management A/S.

Nikolaj har ansvaret for den daglige drift og ledelse af Nordic Solar Energy og af managementselskabet. Nikolaj sidder i bestyrelsen i Semler Gruppen, Dulong Fine Jewelry og har tidligere bl.a. varet bestyrelsesformand i Nørrebro Bryghus og Ticket to Heaven. Nikolaj er investor i Nordic Solar Energy.

Per Thrane
Per ThraneBestyrelsesmedlem
Per er civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og grundlagde Thrane & Thrane med sin bror i 1981. Per var administrerende direktør for Thrane & Thrane, der blev børsnoteret på NASDAQ, OMX i 2001. Virksomheden er globalt førende inden for satellitkommunikationsudstyr med dengang 600 medarbejdere og en omsætning på DKK 1.199,4 mio.  
Per har bestyrelsesposter i BB Electronics A/S, Nordic Solar Global A/S, Nordic Solar Energy A/S og er bestyrelsesformand i Gentofte Kommunes Havne. Per er in-vestor i Nordic Solar Global A/S og var blandt de første investorer i Nordic Solar Energy A/S og er det fortsat i dag.
Iben Mai Winsløw
Iben Mai WinsløwBestyrelsesmedlem
Iben er advokat fra Københavns Universitet og advokat ved landsretten samt medlem af Advokatnævnet. Ud over at være stifter af Byggesocietets Solenergiudvalg og advokat for virksomheder i solcelleindustrien grundlagde Iben også Winsløw Advokatfirma i København med ekspertise indenfor ejendomshandel, erhvervsleasing og ejendomsudvikling.

Iben har været ekstern lektor, lektor og eksaminator ved Københavns universitet og er bestyrelsesmedlem i Core Bolig VI, WindSpace A/S, Nordic Solar Global A/S og Nordic Solar Energy A/S, samt bestyrelsesformand for Zeso Arkitekter A/S. Iben er investor i Nordic Solar Global A/S.

Frank Schyberg
Frank Schyberg Bestyrelsesmedlem
Frank er certificeret inden for erhvervsforsikring fra Academy of Insurance og uddannet via bankbranchen. Frank er CEO og medejer af IQ Energy Nordic. IQ Energy Nordic leverer energibesparende løsninger til virksomheder i hele Norden. Frank har arbejdet i rekrutterings- branchen, blandt andet som CEO i Institut for Karriereudvikling, som manager og senior- partner i Signium International, samt som Nordic Manager for Stepstone.
Tidligere var Frank ansat i 15 år i den finansielle sektor og har været bestyrelsesmedlem i flere danske organisationer og virksomheder.

I dag er Frank bestyrelsesmedlem for Theis Vine A/S, Nordic Solar Global A/S, Nordic Solar Energy A/S og er medlem af VL Group 10. Frank er investor i Nordic Solar Energy A/S.

Få rådgivning om din bæredygtige investering i solenergi

Kontakt mig, tak