Stud.jur. til Legal
Er du jurastuderende og interesserer du dig for den grønne omstilling? Er du grundig og i stand til at arbejde selvstændigt og i teams? Så er jobbet hos Nordic Solar lige noget for dig.
Nordic Solar A/S bygger og driver industrielle solparker i hele Europa og arbejder målrettet på at skabe det største og mest professionelle solenergiselskab i Norden. Vi er en virksomhed, der vægter miljø og ansvarlighed højt, og vores juridiske afdeling (Legal) spiller i den forbindelse en afgørende rolle på tværs af forretningen. Derfor har vi travlt, og søger lige nu en stud.jur. (10-15 timer om ugen).
Din hverdag hos os
Vi er en virksomhed, der har skruet gevaldigt op for udviklingen, og som udvider bredt på tværs af alle områder. Vi har derfor travlt med en masse spændende opgaver. Der er dog stadig tid til at samles om bordfodboldbordet, til fredagsbar og til diverse sociale arrangementer, som afholdes såvel i de enkelte afdelinger som for hele virksomheden.
I Legal vil du blive en del af et engageret team, der bistår hele forretningen med en bred portefølje af opgaver. Vi tilbyder mulighed for:
• Selvstændige arbejdsopgaver;
• Praktisk erfaring; og
• Fleksible arbejdstider der udgør mellem 10-15 timer om ugen fordelt på to til tre arbejdsdage.
Stillingen
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i koordination af notarunderskrifter og legalisering af dokumenter, forhandling og udarbejdelse af fortrolighedsaftaler, assistance med udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter, datarumsarbejde og arbejde relateret til vores brug af AI og ESG, samt behandling af KYC-relaterede spørgsmål.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
• Er studerende med særlig interesse for de erhvervsretlige fag og generelle selskabsretlige emner;
• Har stærke mundtlige og skriftlige kommunikative færdigheder på både engelsk og dansk; og
• Er fagligt velfunderet.
Din profil
Du vil passe godt ind hos os, hvis du er:
• Velstruktureret og i stand til at overholde deadlines;
• Grundig, analytisk og detalje orienteret; og
• Positiv og en stærk teamplayer, der er initiativrig og formår at arbejde selvstændigt.
Er vi noget for dig?
Hvis du synes, at ovenstående lyder som noget for dig, så send ansøgning, CV og karakterudskrift snarest muligt, dog senest den 30. november 2023, til [email protected]. Vi indkalder løbende til samtaler. Spørgsmål til ansøgningsprocessen kan rettes til [email protected].
Om os
Nordic Solar er et danskejet energiselskab, der har eksisteret siden 2010. Vi udvikler, bygger og driver industrielle solparker i Danmark og resten af Europa. Det gør vi, fordi der er brug for mere vedvarende energi, og vi tror på solen som en del af løsningen både nu og i fremtiden. Derfor har vi også store vækstambitioner for de kommende år. Vi har sat som mål, at vi i 2025 skal producere det, der svarer til ca. 500.000 husstandes årlige elforbrug, ved hjælp af grøn solenergistrøm.
Vi ser frem til at høre fra dig!