Nyheder

Nordic Solar er nu medlem af SolarPower Europe

Nordic Solar er blevet medlem af den europæiske brancheorganisation, SolarPower Europe.

22-09-2023

Solar Power Europe

Nordic Solar er blevet medlem af den europæiske brancheorganisation, SolarPower Europe. SolarPower Europe har mere end 300 medlemmer på tværs af solenergibranchen i mere end 40 forskellige lande. Det er den europæiske brancheorganisations mission, at solenergi skal være den største energikilde i Europa i 2030. En ambition, som harmonerer godt med Nordic Solars egen mission om at udbrede solenergi til gavn for alle.

”Vi har valgt at blive en del af det europæiske branchefællesskab som medlem af SolarPower Europe, da vi anser det for utroligt vigtigt, at vi har et fælles afsæt i Europa for at udbrede mere solenergi som en del af omstillingen til vedvarende energi. Vi har brug for både at kunne følge udviklingen og lovgivningen tæt på nationalt plan og i EU, hvor mange af de beslutninger, som påvirker energisektoren bliver taget. Samtidig giver branchefællesskabet i SolarPower Europe os mulighed for at stå sammen om at søge indflydelse og udvikle branchen. Solenergi vinder frem, og der kan vi dele erfaringer på tværs af de europæiske lande og sætte en fælles retning. Det er ikke kun en fordel for os, der er en del af branchen, det er også en fordel for alle virksomheder og forbrugere, som har behov for energien og ikke mindst for klimaet i det lange løb,” siger Nikolaj Holtet Hoff, CEO, Nordic Solar.

Læs mere om SolarPower Europe her: solarpowereurope.com