Pressemeddelelse, Nordic Solar

Nordic Solar offentliggør regnskab for første kvartal 2024

I første kvartal 2024 opnåede selskabet en omsætning på EUR 7,6 mio., EBITDA på EUR 3 mio. og et resultat før skat på EUR -7,6 mio. Lavere strømproduktion og elpriser medførte et lavere resultat i første kvartal sammenlignet med 2023.

16-05-2024

Solpaneler

I første kvartal 2024 opnåede selskabet en omsætning på EUR 7,6 mio., EBITDA på EUR 3 mio. og et resultat før skat på EUR -7,6 mio. Lavere strømproduktion og elpriser medførte et lavere resultat i første kvartal sammenlignet med 2023. I løbet af kvartalet blev der tilført ny greenfield-kapacitet til porteføljen, færdiggjort et større byggeprojekt i Litauen og frasolgt en solpark i Portugal.

Selskabets resultater i hovedtræk: Omsætning på EUR 7,6 mio. (Q1 2023: EUR 10,2 mio.), EBITDA på EUR 3 mio. (Q1 2023: EUR 5,2 mio.) og et underskud for perioden på EUR 6,1 mio. (Q1 2023: EUR -4,2 mio.). Andelen af sikret omsætning steg til 78% (Q1 2023: 68%).

For 2024 fastholder Nordic Solar sine finansielle forventninger med en omsætning på EUR 57-69 mio. og EBITDA, inklusive fortjenester ved frasalg, på EUR 36-48 mio.

Ny greenfield-kapacitet og færdiggørelse af byggeri

Ved udgangen af første kvartal nåede Nordic Solars portefølje af udviklingsprojekter op på 2.083 MWp efter tilførsel af to nye greenfield-projekter i Sverige. Over halvdelen af den kapacitet, der er under udvikling, forventes at blive, eller er allerede, byggeklar inden for de næste 12 måneder. I løbet af kvartalet færdiggjorde selskabet det 100 MWp-store byggeprojekt i Litauen, som nu er overgået til drift. Fire projekter med en samlet kapacitet på 247 MWp var fortsat ved at blive bygget ved kvartalets afslutning.

Driftsporteføljens kapacitet er forøget til 469 MWp (Q1 2023: 358 MWp), efter at solparken i Litauen er kommet i drift. Til trods for øget kapacitet var produktionen i første kvartal 61,5 GWh, hvilket er 13% mindre end for samme periode i 2023 (70,4 GWh).

CEO Nikolaj Holtet Hoff uddyber: ”Første kvartal var resultatmæssigt påvirket af en noget lavere produktion sammenkoblet med lavere elpriser i forhold til 2023. Vi oplever samtidig stor fremgang på tværs af vores portefølje, hvor vi eksekverer på vores strategi med tilførsel af greenfield-projekter, modning af udviklingsporteføljen, færdiggørelse af byggeri i Litauen samt et frasalg i Portugal. Samtidig ser vi på mulighederne for at tilkoble batterier til en bred række af vores projekter, hvilket vi ser stort fremtidigt potentiale i.”

Webinar i eftermiddag kl. 16.00

I forbindelse med udgivelsen af ​kvartalsrapporten for første kvartal 2024 afholder Nordic Solar en onlinepræsentation kl. 16.00. På dette webinar vil CEO Nikolaj Holtet Hoff og CFO Jes Vengaard præsentere højdepunkterne og resultaterne for kvartalet og efterfølgende være til rådighed for spørgsmål fra online-deltagerne. Præsentationen vil blive afholdt på dansk og vil efterfølgende kunne findes på selskabets hjemmeside. Tilmeld dig webinaret her.

For yderligere information kontakt:

Head of Investor Relations, Thomas Ølholm France, tlf: +45 86 93 99 24, e-mail: [email protected]